Sommerferien er lige startet, og alt tegner lyst og godt, da den unge pige Skunk bliver vidne til et overfald på sin gade og dermed drages ind i en konflikt, der har forgreninger ud til alle beboerne i området. Et område, hvor mistro konstant får ny næring, når beskyldningerne begynder at flyve til højre og venstre. Den sorgløse barndom er pludselig forbi, den spirende kærlighed og nye venskaber må stå last og brast med de voksnes håbløse dispositioner.